Datingskolen afsnit 6 – Værktøjer til Positivt mindset
Hej og velkommen til en lektion der vil få en kæmpe indflydelse på alle områder af dit liv. Når du har læst denne lektion færdig vil du måske være blevet opmærksom på hvor hurtigt du er ved at udvikle dig nu. Jeg er nysgerrig efter at høre bare én af dine gode historier, og glæder mig til at du en dag måske deler dem med mig.
Husker du historien om æbletræet?
Æbletræs-historien kom jeg på, da jeg hørte min NLP træner Steve Linder fyre den af i en helt anden sammenhæng, nemlig til en højt betalende business coaching klient. Og apropos højt betalt… Hvad ville du sige til at betale 25.000 for én coaching session? Måske: Nej! Hvad så hvis det er ??? Helt sikkert: Nej? Tjah… Det er det Steve tager for én session, når han coacher Hollywood’s fineste borgerskab.
Da jeg hørte æbletræs-historien første gang faldt alt på plads, og jeg vidste at jeg her havde fundet den perfekte metafor til vores kursus. Hvis du, da du læste den første gang, tænkte: Sikke noget… Jeg er ikke frugtavler… og du nu ved, at den er en værd – så er det måske det værd at gå tilbage og læse den igen, mens du tager gode noter, er det ikke?
Hvad kan vi lære af Edisons mindset?
Én ting er at acceptere og anerkende inde i sjælen at en afvisning aldrig er personlig. Når du nu kan det betyder det at du er kommet rigtig langt i din udvikling. Du har nået noget mange scorekunstnere stræber efter i årevis. Imidlertid er din accept ikke nødvendigvis det samme som at lære af dine oplevelser – og for at hjælpe dig med lige præcis det får du dagens lektion!
Thomas Edison bliver af mange opfattet som manden der opfandt den elektriske pære. Selv om dette er helt forkert – det var en englænder ved navn Humphry Davy, som havde succes med et design næsten 100 år før Edison’s tid – så gjorde Edison trods alt det, at han fik raffineret designet, så pæren kunne bruges som vi kender det i dag. Desuden opfandt Edison de distributionssystemer der skulle til for at vi i dag kan sprede elektricitet helt ud til brugerne på en økonomisk attraktiv måde.
Det oprindelige design til den elektriske pære virkede, men holdbarheden var elendig. Den elektriske pære lyste op, men kun i kort tid, så var brændtråden inde i pæren ganske enkelt slidt op. Det var ikke en økonomisk holdbar løsning, og jagten var sat ind for at skabe et nyt design, der var både produktmæssigt og økonomisk holdbart.
Én ting er at sætte sig for at få succes med et nyt design. Noget helt andet er at finde frem til det design, der skulle vise sig at være en succes.
Det siges at Edison i sin stræben på at komme frem til et design der virkede, var igennem ikke mindre end 2.000 designs der ikke virkede. Undervejs i processen udtog Edison patent på flere andre opdagelser, som han gjorde ved et tilfælde – hans ihærdighed var ukuelig, og han mistede aldrig fokus på sit endelige mål.
Men hvordan gjorde han det – hvis vi kan lære noget af Edison, ville det fedeste så ikke være at lære hvordan det er muligt at holde motivationen oppe, selv efter at design nummer 2.000 viser sig ikke at være det rigtige?
Når alt kommer til alt, så var Edison jo i virkeligheden det samme, som vi går igennem i vores søgen efter at møde den eller de kvinder, der i sidste ende passer os bedst. Denne rejse bliver en, hvor du hører ordene “nej tak!” en del gange, og du lærer igennem dette program, hvordan du minimerer det antal – men inden at dine færdigheder er helt integreret, så vil du unægteligt opleve nogle kvinder, der ikke er helt friske på at lege med. Og dét er helt OK, fordi det betyder at du er i gang med at lære.
Bevar et positivt syn på tilværelsen
Jeg ville give min højre testikel for at kunne gå tilbage i tiden og være en flue på væggen hjemme hos Thomas Edison, en mand som højt og bredt anerkendes for at være en af de mest produktive og nytænkende mennesker i nyere tid.
Edison var også, frem for alt, evindeligt positiv. Han formåede selv i de største modgangstider at fokusere på det, der gik godt. Måske fordi han vidste, at det du fokuserer på, er det du får mest af. Det er ligesom når vi står i en hvilken som helst kritisk situation… Hvis du fokuserer på det, der ikke er godt ved situationen, bliver det værre. Omvendt, så kan du vælge at fokusere på hvad du kan lære, og så komme positivt videre derfra.
Dét var hvad Thomas Edison var en mester i. Efter hvert design, der ikke gav ham det resultat han ville have, kunne han vælge at lægge sig i fosterstilling og rulle i sin selvmedlidenhed. Han kunne vælge at komme videre på en positiv note, og det var meget bevidst, når han efter hvert forsøg, der ikke gav ham det resultat han ville have, strakte armene i vejret og skreg i glæde:
“YES! I JUST INVENTED ANOTHER WAY OF HOW NOT TO INVENT A LIGHT BULB THAT WORKS!”
Sådan opnår du følelsesmæssig kontrol
Steve Linder, en af mine coach trænere, har givet mig et genialt værktøj, som altid ender med at blive helt centralt, når vi er ude med klienter, der ønsker at kunne score damer, eller bare vil udover deres sociale angst. Jeg bringer det på banen nu, fordi det hænger rigtig godt sammen med Thomas Edison’s jagt på det der gør, at du har lys hver aften.
Teorien bag ved dette simple, men exceptionelt kraftfulde værktøj er i meget forsimplet udgave, at vi har fuld kontrol over alle følelser, og dermed vores handlinger – og det styrer vi ved at fortolke de input vi får fra vores omgivelser. Desværre er det ofte sådan, at måden vi fortolker på kører på autopilot, og derfor ligger en stor del af vores personlige udvikling i at være bevidste om, hvordan vi fortolker verden.
Det første, du skal gøre, når der sker noget, du normalt ville fortolke som noget negativt, er at stille dig selv spørgsmålet: “Det der lige skete nu, hvad er det et udtryk for?” – så længe svaret omhandler din personlighed, f.eks. “det er også fordi jeg er dum / grim / whatever” skal du blive ved med at spørge: “Hvad kan det ellers være et udtryk for?” Find en mening, der er positiv, og som ikke har direkte noget med dig at gøre. Et tænkt eksempel er, at du går hen til en pige i dag og siger: “Hej smukke!” hvorefter hun beder dig om at skride. Hvad betyder det, og hvad kan det ELLERS betyde?
Når du har fundet en “positiv” betydning, er det tid til at du stiller dig selv det næste spørgsmål, som er: “Hvad er den positive læring i den betydning?” Det kan være at du finder ud af, at du havde været meget energisk (og det var hun ikke, og derfor svarede hun som hun gjorde) – så kan du måske finde en positiv læring i det.
Det næste spørgsmål hjælper dig til at handle på din læring lige nu. En vigtig brik i personlig udvikling er altid at tage skridtet fra viden til handling. Derfor er det tredje spørgsmål: “Hvordan kan jeg integrere den positive læring lige nu?”
Der findes ét spørgsmål mere, og i stedet for at jeg går igennem det for dig, vil jeg henvise dig til at se Steve Linder’s video “4 Steps to Mastering Your Emotions” på Youtube.
Hvordan vil du integrere din læring fra denne side lige nu?