Datingskolen afsnit 5 – Fortryllende tiltrækning og førstehåndsindtryk

Hvordan du opbygger tillid og førstehåndsindtryk?

En kvinde kan måske finde sig tiltrukket af dig, men det er ikke nok til at du kommer videre ned ad vejen mod et parforhold af den ene eller den anden karakter. Først skal hun føle tillid til dig – og dagens lektion handler om hvordan du på rekordtid bliver en mester i at opbygge en væsentlig del af den tillid – uden at sige så meget som et ord.

 

Har du nogensinde lagt mærke til hvad der sker når du sætter dig sammen med en gammel ven som du måske ikke har set i flere måneder – eller måske i flere år? Hvis du er ligesom de fleste andre mennesker på det her område, så nikker du måske genkendende til, at du og din ven efter meget kort tid snakker på livet løst som om I var sammen i dagen før, …

 

Måske kender du også det med, at du møder en person ude i byen, som du ikke kender, og på kort tid tænker du om ham eller hende som var personen en du har kendt for evigt? Det bliver lige pludselig meget lettere at ”høre” hvad personen virkelig mener, og det er lige før at I sidder og afslutter hinandens sætninger?

 

Selvfølgelig kender du det – alle kender det.

 

Skab en stærk forbindelse med dit kropssprog.

Jeg taler om begrebet ”rapport” – kunsten at spejle en anden persons kropssprog og kommunikation så godt, at ord nærmest bliver overflødige. Vi gør det alle sammen hver dag, når vi taler med andre mennesker, og derfor ved jeg at du kender det.

 

”Der findes ikke modstand, kun mangel på rapport” – grundforudsætning i NLP

 

En af de helt grundlæggende forudsætninger for effektiv kommunikation er, at du er i rapport med den du taler med. Den korteste måde at forklare hvad ordet “rapport” er og gør, er måske: “Den du er lig kan du li” – og omvendt, har I intet non-verbalt tilfælles, så tuner I begge ud af samtalen.

 

De dygtigste sælgere, de dygtigste scorekunstnere og de dygtigste coaches jeg kender har alle én ting til fælles: De er SUBLIME til at bygge rapport med andre mennesker på rekordtid.

 

Prøv at stoppe op engang næste gang du går i byen og læg mærke til hvordan mennesker spejler sig i hinanden, og hvad dit indtryk omkring deres kendskab til hinanden afspejler sig direkte i graden af lige præcis dét.

 

Hvis du nu stopper op engang og tænker tilbage på den sidste gang, du uden det store held forsøgte at overbevise en person du ikke kender så godt om et eller andet, og forestiller dig hvordan situationen har set ud fra en observatør’s synsvinkel – hvad ser du så? Mit gæt er, at I ikke rigtigt ”klikkede” non-verbalt I jeres måde at sidde eller stå på. Måske brugte I totalt forskellig ansigtsmimik, måske vår du meget specifik i dit sprog mens den anden person var meget generel i de beskrivelser han eller hun brugte. Eller måske der var noget andet, der var helt i skoven?

 

Uanset om jeg holder et kursus i social kommunikation, salg eller ledelse har jeg gjort træning af færdigheder indenfor at kunne bygge rapport til en integral del af forløbet. Mine klienter er altid måbende når de opdager at de netop har brugt 5 minutter på at fortælle om et emne, for så at opdage at den de talte med ikke kan huske halvdelen af tingene – selvfølgelig fra den halvdel af monologen hvor der ikke var god rapport imellem parterne.

 

Lad os lige kigge ned i maven på NLP “rapport”

Rapport etableres ved enten at matche eller spejle den person du kommunikerer med.

 

Når du matcher gør du det samme som den anden person gør – løfter han fx sit glas med højre hånd, så løfter du også dit glas med højre hånd. Spejler du den anden person går du efter at skabe et fysisk spejl af personen, som om du stod og kiggede i spejlet derhjemme.

 

Der er 3 overordnede elementer at fokusere på når du vil bygge rapport, og disse består hver især af en række under-elementer.

 

* Fysiologi

o Positur / Kropsholdning (vigtigst)

o Gestikulationer

o Ansigtsudtryk og blinke-hastighed(vigtig)

o Åndedræt

    * Tonalitet

o Stemme

+ Tone

+ Tempo (vigtig)

+ Kvalitet

+ Lydstyrke

o Abstraktionsniveau

+ Specifikt

+ Abstrakt

    * Ord

o Prædikater (sanse-baseret; billeder, lyde, følelser)

o Især de sidste 3-4 den anden udtaler

o Oplevelser og associationer

 

Tag kontrollen med førstehåndsindtrykket!

Det virker måske som om der er uoverskueligt mange elementer i god rapport, og ja – at bygge rapport er bestemt noget du både kan og bør træne. Hvis du vil skære genvej og fokusere på de vigtigste elementer, så kan jeg fortælle dig fra egen erfaring, at det er gennem fokus på det fysiologiske aspekt at du opnår de største vindinger. Start med at matche andres kropsholdning, ansigtsudtryk og blinke-hastighed, … og drenge: Gentagne studier har vist at piger i gennemsnit blinker dobbelt så ofte som vi mænd gør.

 

”God coaching består 80% af rapport og 20% af fantastiske spørgsmål”

 

Ovenstående sætning udtalte en af mine trænere engang, og jeg kan kun give ham ret. Ikke kun i forbindelse med coaching, men i alle former for kommunikation. Tit og ofte spørger en klient mig ”Jamen, hvad skal jeg sige?!?” i det øjeblik det er gået op for ham, at nu er det alvor – nu skal han til at åbne samtaler med fremmede piger. Udover at fortælle, at det er fuldstændig lige meget hvad han siger, så beder jeg ham fokusere på non-verbal kommunikation; at bygge rapport – og så gå i gang. Det sjoveste er altid når klienten indser, at det er fuldstændig ligegyldigt hvad han siger – du kan åbne en samtale med alt, ALT, og du kan fortsætte med ALT ANDET. Det, der er vigtigt er to ting – at du bygger rapport, og at du tror på at du har værdi fordi du turde noget, 19 andre fyre ikke turde; tale med hende uden at være en spade bag en lam facade.

 

Hvordan bruger du det her med piger?

Måske får du nu selv lyst til at gå hen og sige hej til en pige… og måske tænker du ”Jamen hvad skal jeg sige bagefter???”

 

Svaret på dét spørgsmål er – sig hvad der falder dig ind. Ja, jeg ved godt at det lyder for simpelt – og det er simpelt. Oprigtige samtaleåbnere virker efter min erfaring lige så godt som opstyltede sjove bemærkninger.

 

Måske husker du den sidste lektion om, hvad du gerne vil undgå på en date? En af punkterne var at sidde overfor hende med et bord imellem jer. En af de helt basale årsager til dét punkt er, at det er lettere at bygge rapport – tillid – til en person der sidder ved siden af dig. Du har fuldt udsyn til hendes kropssprog, og du har let adgang til at røre hende fysisk. Jeg kan ikke understrege det nok – når du bliver god til at bygge rapport, vil dine “resultater” ændre sig dramatisk til det bedre!

 

Kom godt i gang!

Her er et forslag til at træne dine evner i at bygge rapport: Næste gang du går i byen og ser en pige stå i baren med sine veninder, så positionér dig i nærheden og lad så være med at åbne, men fokusér i stedet på at matche positur og ansigtsudtryk!

 

Bliv stående i mindst 60 sekunder, og fokusér 120 % på at matche pigen, og sig så hej – eller smil og vent på at hun siger hej, … Når du bliver rigtig god til dit rapport arbejde, vil du lægge mærke til at pigen vil kigge over mod dig først en, så to gange. Det er vigtigt at du lader hende kigge to gange før du åbner samtalen, simpelthen fordi du opbygger spænding i hendes hoved ved at vente lidt. Du må ikke vente for længe, da spændingen så bliver forvandlet til mistanke om at du ikke har hvad der skal til.

 

Tænk hvis du kan træne denne egenskab – hvad mon det kan føre til i dit job, i din omgangskreds eller måske i din evne til at møde en ny kæreste..?

 

Du skal stadig lære grundprincipper og elementære teknikker til at bygge tiltrækning – det kommer jeg tilbage til i en senere lektion. Det er nemlig meget vigtigere, at du først lærer at tiltrækning også opstår uden at du behøver at sige et ord!

 

Hvis du er lige så unik som de mange andre succesfulde mennesker jeg kender, så forudser jeg at du vil gå en strålende fremtid i møde, når først du begynder at spejle og matche mennesker meget mere bevidst end du gjorde før du tog hul på denne lektion.

Få masser af gode råd i bogen - Den SKARPE Scorebog: https://www.score-coach.dk/scorebog-den-skarpe-scorebog